Warning: Use of undefined constant color - assumed 'color' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/shoppingspree.dk/co4.dk/wp-content/themes/peflican/inc/theme-function/theme-function.php on line 148
Udstyr

Sådan bruges teknologi i landbruget til at styrke produktionen og mindske CO2

I landbruget er der for ikke mange år siden sket en stor stigning i anvendelsen af NDVI og NDRE, men faktisk er der tale om teknikker, der har været brugt andre steder i mange år forinden.

Allerede tilbage i 60’erne brugte NASA satellitter med kameratyper, der kunne se på jordens overflade. Senere – i 70’erne – blev den teknik yderligere forfinet, så man nu også kunne se på vegetation og forholdende omkring den tilstødende jordbund.

Ikke mange år efter blev det tilmed muligt at se på vegetationens fotosyntese, ved at undersøge tilbagereflekteret lys fra rødt og infrarødt lys.

Alt dette har ført til teknikker, som landbruget nu høster fordelene fra. Simpelthen fordi, vi i dag kan anskue data og vurdere planternes eller afgrødernes sundhed – også kaldet NDVI. Dette er et slags vegetations indeks, som tillader os at se, om en plante er død, usund, sund eller meget sund. Fordi vi kan se planternes tilstand, kan denne metode anvendes til at beskue hele marker og se på afgrødernes dækningsgrad, om der er angreb fra skadedyr og meget mere. Det gør det lettere for landmanden at agere og få det optimale ud af sine afgrøder.

NDRE er derimod en klorofylmåling – altså en metode, der ligeledes kan give os information om planterne ud fra devisen om ’jo mere klorofyl, desto bedre’. NDRE giver en slags pejlemærke omkring, hvornår der evt. vil kunne forventes udfordringer med en afgrøde.

Sammenholdes data som NDRE og NDVI, kan man som landmand drage fuld nytte af indsigten og tilpasse sin drift ud fra afgrødernes tilstand. Det betyder ganske enkelt, at landmanden kvalificerer sin måde at håndtere marken på og handler ud fra specifik data, der kan bruges til at nøje sætte ind, når / hvis der opstår problemer. Resultatet bliver derfor også et bedre udbytte og tilmed med minimeret risiko for at f.eks. over-gøde og spilde penge samt komme CO2 ud i atmosfæren.

You may also like