Miljø

Efterisolering er både godt for klimaet og økonomien

Vinteren er over os. Så det er nu, at det rigtig kan mærkes, hvis ikke din bolig er isoleret ordentligt. Det vil sige, at varmen suser ud og kulden ind. Det er ikke bare dyrt for din pengepung, men det er også dyrt for miljøet.

Du kan gøre dit hus mere energirigtigt ved at sørge for, at det er isoleret ordentligt. Det sted, hvor det bedst kan betale sig at efterisolere, er dit loft og tag. Dansk Tagbyg ApS anslår, at varmetabet typisk er 12% højere ved taget end gennem ydervæggene. Det skyldes blandt andet, at varme søger opad, og da taget har en stor overflade, kan det medføre et betydeligt varmetab.

Få en lavere varmeregning

Afhængigt af tagkonstruktionen på din bolig, kan efterisolering være et større eller mindre projekt. Eksempelvis er et uudnyttet loft, hvor er er fri adgang, nemt at gå til. I sådan et tilfælde vil det være oplagt at efterisolere. Efterisolering af din bolig er nemlig en billig måde at nedbringe en unødig høj varmeregning. Indenfor tre til fire år vil omkostningerne af efterisoleringen være tjent hjem, hvorefter det vil være en økonomisk gevinst.

Bedre for klimaet

Det er ikke kun en gevinst for dig og din økonomi, hvis du vælger at gå vinteren i møde med loft og tag, som er blevet efterisoleret. Klimaet vil også blive gavnet. Både klimaet i din bolig, men også klimaet udenfor. Efterisolering vil betyde, at du bruger mindre varme, og dermed også udleder mindre CO2. Derudover vil du opleve en positiv effekt på indeklimaet i din bolig, da efterisolering vil hjælpe til en konstant rumtemperatur og til mindre træk.

Hvis du gerne vil efterisolere din boligs loft og tag, er det en god idé at kontakte en fagmand inden du går i gang. Efterisolering kan nemlig påvirke fugtforholdene i din bolig.

You may also like