Warning: Use of undefined constant color - assumed 'color' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/shoppingspree.dk/co4.dk/wp-content/themes/peflican/inc/theme-function/theme-function.php on line 148
Anbefalinger

Husk at få din hund vaccineret

Det er fantastisk at være hundeejer. Der er masser af glæder og fornøjelser ved det, men også forpligtelser og ansvar. Faktisk ikke ulig det at have børn. Selvfølgelig ikke direkte sammenligneligt men ikke desto mindre har kæledyr og børn det til fælles, at de er afhængige af, at der er voksne, der hjælper dem, tager beslutninger og ansvar for dem.

Hundevaccination er vigtigt

En hund der er vaccineret, danner selv antistoffer imod de sygdomme, den er vaccineret imod. Dermed kan man på mange måder godt kalde vaccination for hjælp til selvhjælp. Istedet for at søge at helbrede, når skaden er sket, gør man noget pro-aktivt. De vira hunden bliver vaccineret imod er rabies, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza, hundesygevirus og leptospirose. En hanhunds normale vaccinationsprogram består typisk af hvalpevaccinationer samt opfølgende årlige vaccinationer. Derudover bør tæver vaccineres i forbindelse med drægtighed.

Ekstra vigtigt for disse hunde

Det gælder generelt, at det er en rigtig god idé at sørge for, at ens hund altid har de af dyrlæger anbefalede vaccinationer. Der kan være forskellige grunde til, at hundeejere fravælger et vaccinationsprogram for deres hund. Typisk vil det enten være ideologiske grunde, økonomiske eller praktiske grunde. Sidstnævnte kunne være ældre mennesker, der måske kan have vanskeligt ved at komme hen til dyrlægen. Uanset grunden, så bør man få vaccineret sin hund, hvis den risikerer at blive udsat for smitte eller selv risikerer at smitte andre hunde. Dette vil typisk være enten grundet en epidemi eller grundet fysisk tilstedeværelse. Sidstnævnte kan for eksempel være, hvis man gerne besøger hundeskove eller er andre steder, hvor ens hund er i direkte kontakt med andre hunde. Det er ikke uden grund, at kenneler kun vil passe hunde, der er vaccineret. Uvaccinerede hunde kan udgøre en potentiel sundhedstrussel mod andre hunde. Læs mere om vaccination af hunde her.

You may also like